torsdag 23. desember 2010

Jeg elsker deg...



En gang stod vi tre sammen i dette rommet. Blikkene våre fant hverandre mellom farger av skjørt glass, svevende over duftene av en evig julekveld. Fargene løfter meg tilbake, og du er her igjen. Jeg er fire år og du står ved min side. Sammen henger vi opp barndommens jul og evigheten har aldri vært mer til stede.

onsdag 22. desember 2010

Julestemning



Det hev ei rosa sprunge
 Det hev ei rosa sprunge
ut av ei rot so grann.
Som fedrane hev sunge:
Av Jesse rot ho rann,
og var ein blome blid
midt i den kalde vinter
ved myrke midnattstid.

Om denne rosa eine
er sagt Jesajas ord.
Maria møy, den reine,
bar rosa til vår jord.
Og Herrens miskunnsmakt
det store under gjorde
som var i spådom sagt.

Guds rosa ljuvleg angar
og skin i jordlivs natt.
Når hennar ljos oss fangar,
ho vert vår beste skatt.
Me syng i englelag:
No er det fødd ein Frelsar,
og natti vart til dag.

Tekst: Frater Conradus mellom 1582 og 1588, delvis omforma av Michael Prätorius som fekk salmen prenta i 1609; strofe 3 av Friedrich Layriz 1844. Til nynorsk ved Peter Hognestad 1919 (strofe 1) og 1921 (strofe 2 og 3)

En vakker salme som alltid minner meg om barndommens jul.